Danske samfundsforhold

Som en del af Integrationsprogrammet skal kommunerne tilbyde nyankomne udlændinge kursus i danske samfundsforhold, dansk kultur og historie.

Sprogcenter Nordsjælland udbyder kurset således:

7 ud af de 10 temaer afholdes på borgerens lokale sprogcenterafdeling 3 lektioner om ugen i 9 uger. De sidste 3 temaer afholdes på en lørdag i Hillerød for alle deltagerne.

Aftenkursus afholde i Hillerød én aften om ugen i 9 uger. Aftenkursisterne deltager sammen med dagkursisterne på lørdagens kursus.

Kurserne afholdes løbende - dog skal der være mindst 16 deltagere for at oprette et hold.

Tilmelding:

Sagsbehandleren tilmelder borgeren ved at skrive "samfundskursus" i felt 4, "Supplerende oplysninger", på den almindelige henvisning til danskundervisning.

Følgende temaer tilbydes lokalt:

Hverdagsliv, Danmarks geografi, Danmarks historie, Danmark og omverdenen, uddannelsessystemet, dansk kunst og kultur, det danske demokrati.

Følgende temaer tilbydes i fællesskab og med tolk en lørdag i Hillerød:

Integrationsloven, arbejdsmarkedet, velfærdssystemet i Danmark.




Crosendahl • Jyskweb 2010